Fucker med børns hjerne.

Da jeg selv har prøvet at blive mobbet af voksne, vil jeg fortælle lidt om voksen mobning. Jeg oplevede det meget ubehageligt, fordi der pludselig var en meget ældre generation imod mig. Jeg kan godt se nu, at jeg var et nemt offer for voksne mennesker, jeg var jo bare et barn. Og måske var det derfor, at det var nemmest at lade frustrationer gå udover mig.

Voksne mennesker kan også mobbe, men det er svært at sige hvorfor, at de gør det. Jeg har fundet frem til nogle af de grunde, der kan være til, at voksne mennesker mobber. Først og fremmest vil jeg tro, at man er bange for selv at falde udenfor. Man vil være sikker på, at ens familie er de smarte, og dem man lægger mærke til. Hvis man kan styre andre, kan man styre sin egen stilling i en social gruppe. Måske føler man sig frustreret eller lidt uden for i forhold til andre, man omgås med. For nogle forældre er det meget vigtigt, at deres børn er de populære. De overfører altså deres egne behov til deres børn. Forældrene er meget afhængige af at være med i et fællesskab, og det overfører de til børnene. Det kan være forældrene har et stort behov for at høre til et sted, hvis man kan styre andre, er man ikke en af dem, der selv er udenfor. Men man skal som forældre huske på, at ens børn ikke kan rumme deres personlighed oveni deres egen.

Gennem et barn kan forældre opnå glæder, sorger, stolthed og tab. Man skal bare som forældre huske på, at barnet også er et menneske, som skal kunne begå sig socialt med andre. Barnet er ikke en marionetdukke, der skal føre sine forældre frem. At være populær er ikke bare altid lykken, man kan være det på så mange måder. Og hvis et forældrepar accepterer deres barn og respekterer det, som det er. så har man som barn bare nemmere ved at begå sig med andre. Det er langt nemmere at være barn sammen med andre, hvis man kender til grænsen mellem det forkerte og det rigtige. Så skal man ikke til at lære at begå sig af fremmede voksne, hvis forældrene har gjort arbejdet.

Det er svært for et barn at komme hjemmefra og møde andre, hvis man har lært kun at lytte til sine egne behov. Det der måske har været svært for mig er, at jeg ikke var hende den hårde, der kunne klare sig i større kliker. Da jeg var i folkeskolen, havde det måske hjulpet mig, hvis jeg selv kunne have været en af de lidt lede typer. Men i dag ved jeg, at jeg ikke har gjort andre fortræd, og det er jeg taknemmelig for. Mine forældre lod mig være den jeg er, samtidig med at de lærte mig at behandle andre, som jeg selv vil behandles.