Den ene mere populær end den anden

Mobning er ikke kun et udtryk for en person, der ikke trives. Den selvsikkerhed en mobber udstråler behøver ikke være ægte. 

Mobning foregår næsten altid i grupper, det er svært at stå alene som mobber. Tit og ofte er der den styrende og derefter kommer medløberne.

Jeg er blevet mobbet gennem mange år. Selvom jeg flyttede skole og kom på Gymnasiet fortsatte det. Jeg endte med en spiseeforstyrrelse. I dag har jeg kæmpet mig tilbage til livet, det er aldrig for sent at kæmpe.

Grunden til, at man vælger at mobbe andre, kan være ens eget dårlige selvværd. Mobberen styrker sig selv ved at få en anden til at have det skidt med sig selv. I stedet for at søge hjælp eller lære at få der bedre med sig selv får en mobber det bedre med sig selv, når de nedgør andre. Man kan sige at det er en alvorlig sag, når mennesker har det på den måde. Grunden til at man vælger at være medløber kan ofte være stræben efter tilhørelse og fællesskab. Ligesom vi skal være med på den nyeste mode, sociale medier osv. Mobning danner et fællesskab. Fællesskabet styrker den egentlige mobber, idet mobberen får tilhængere.

Dette bliver et ondt mønster, da ingen har lyst til at forlade et fællesskab. Det kan være skræmmende ikke at have en plads i skolen eller på arbejdet. Men vi skal alligevel tænke på den person, der står udenfor. Og hvis man skal stoppe mobning, skal man have fat i kernen.

Jeg kan i dag se tilbage på de personer der var efter mig. Der dannes tydeligt et billede hos mig af, at hende der virkede mest selvsikker, da hun var efter mig, i virkeligheden havde det dårligt med sig selv. Hun var nok misundelig på mine venskaber, da hun ikke selv havde så mange. Det var ikke nemt at være søskende med en, som tog opmærksomheden. Da jeg blev mobbet, så jeg hende ikke som misundelig eller som en med lavt selvværd. Det var fordi hun kunne styre en hel pigegruppe. Hvis jeg ikke havde været der som offer, var hun ikke kommet så højt i hierakiet.