Erindringer, oplevelser og dagbogsindlæg

Forord

Jeg har levet livet på grænsen i en meget tynd tråd, selvom at jeg kun er et ungt menneske. I dag ved jeg, at jeg skal passe på mit liv. Jeg har mistet nogle år, som jeg skulle have nydt. I stedet for normale teenagers problemer kæmpede jeg med at bevare livet, og jeg kæmper videre. I dag er jeg bare glad for, at jeg kom igennem det værste, får lov til at blive voksen og får resten af min ungdom.

Det at skrive om mine erindringer og oplevelser, har været en blandet proces. Allerførst bestemte jeg mig for at skrive ud fra, hvad jeg kunne huske. Men jeg opdagede, et bredt udvisket område i min hukommelse. Jeg kan simpelthen ikke huske min 8.klasse og sommerferien før 9 ordenligt. Jeg læste i mine dagbøger, som jeg skrev under den tid i mit liv, jeg kalder for et helvede. Det var rystende for mig at opleve. Da jeg læste dagbøgerne igennem, var det en underlig følelse, nogle hændelser kunne jeg pludselig huske. Mange oplevelser var helt væk, og det var som om, at det ikke var mig selv, jeg læste om. Det var som at sidde med en andens dagbog mellem hænderne. Jeg kom til at tænke på, at jeg ikke engang huskede, hvad der skete i skolen, da jeg blev mobbet. Jeg vidste bare, at jeg havde haft det skidt. At jeg skriver fra mine dagbøger, men ikke selv husker tiden særlig godt gør, at de værste deltaljer er undladt. Jeg ville ikke huske forskellige hændelser, og jeg undlod at skrive dem ned. Det eneste jeg husker meget tydeligt er, at det var en forfærdelig tid, som der kom til mig efter sommerferien 2012. Jeg følte, at jeg mistede alt, og jeg blev syg af det. Min far var i forvejen syg med stress efter mange år i politiet. Det har præget mit liv, da jeg altid har været tæt med min far. Heldigvis har han det i dag bedre. Jeg ønskede, at han skulle have det godt. Da jeg fik det dårligt, blev hans situation ikke bedre. Vi var pludselig to syge mennesker i huset, og det blev en udfordring for familien.