Tilfreds med den forkerte krop

Anden ferie 2017; Hvor jeg nu er tilfreds med en noget sundere krop

Jeg så mig selv som pæn, og jeg var bange for, at jeg ville ændre udseende alt for meget og se tyk ud, hvis jeg kom op på mit første mål på 40 kilo. Det var et mål, som jeg havde sat med lægen. Det var alt for lidt at veje, men jeg skulle have et startmål. Det gik ikke ret godt desværre. Jeg fandt på et tidspunkt sammen med Ida fra C. klassen,  jeg gik selv i A. klassen. Hvert frikvarter gik jeg ind til hende, hvis vi ikke mødtes andre steder. I hendes selvskab kunne jeg være mig selv og ikke usynlig, hun ignorerede mig ikke, og hun ville gerne snakke med mig, selvom de andre ikke gad. Hendes veninder var ikke åbne overfor mig, men det var rart at have en støtte hos en. Vi kendte hinanden fra dans. Mig og Ida snakkede om tingene, som skete i skolen og hun sagde, at jeg bare kunne komme til hende. Ida vidste dog ikke, at jeg var syg andet end, hvad hun kunne regne ud. Ida foreslog mig, at jeg skulle snakke med lærerne om klasseskift, hun ville være der for mig, hvis jeg skiftede til hendes klasse. Det syntes jeg lød som en mulighed, og mine forældre var med på ideen.

Der gik flere og flere historier rundt om mig, men jeg vidste det ikke på dette tidspunkt. Det var derfor, at så mange var så afvisende overfor mig. Senere hørte jeg nogle af historierne lidt efter lidt, og det var meget langt ude. Der var flere om min familie og også rigtig mange om mig. Jeg var åbent bart en hård type, som havde mobbet en hel klasse alene, så de havde følt sig udenfor. Det kom af, at min far var gammel politimand blev der sagt. Jeg havde også været sammen med min kæreste hver dag siden, at skolen begyndte og dermed valgt mine veninder fra. Så det med, at jeg var alene, havde jeg selv valgt. Det mærkelige var, at Alex havde kun været hjemme hver anden weekend, og vi kunne ikke ses, når han var på efterskolen.

Fortsættes….