De små glæder

Mit hår var ikke det lange flotte hår, som jeg havde haft længere. Den dag i dag er det der stadig ikke. Jeg er virkelig ked af, at det ikke  bare kan komme sig igen med det samme. Da jeg ikke spiste faldt det af. Det hang på mit tøj og lå over alt på gulvet. Jeg synes det var pinligt, at jeg fællede så voldsomt, og folk lagde mærke til det. Mit kæmpe hår var væk og jeg mistede stadig mere og mere hår for hver dag. Vi måtte også klippe det til skuldrene før efterårsferien allerede, fordi det var blevet så tjavset. Det var svært at få det til at se nogenlunde ud.

18/12- 2012

Kære dagbog

Jeg går stadig hos lægen, og nu skal jeg derind på torsdag igen. Ham og mor truer mig med sygehuset hele tiden. Jeg ved ikke, om jeg skal tro på, at jeg kan blive indlagt. Jeg ligner ikke de andre piger, som har anoreksi. Efter jeg har været hos lægen alle de gange, holder mor og far øje med, hvad jeg spiser. Det er virkelig irriterende, jeg er ikke en baby. Jeg er begyndt at snakke mere med Ida fra C. klassen, hun er virkelig sød. Vi fortæller hinanden en masse, og hun ved, jeg er ked af det i min klasse. Mig og Cecilia har også været lidt mere sammen igen. Jeg er rigtig glad for, at vi stadig snakker, hun er en gammel veninde også efterhånden. Engang var hun jo en af mine bedste veninder, jeg gad godt at have hende som min bedste veninde igen. I skolen bliver det ved med at gå dårligt, og Louise og Signe er skyld i det. Det er det, som er det mærkeligste. Vi har været til samtale, og jeg flyttede i C. klassen. Lærerne var målløse over mobningen og meget gale på de piger, som var med i det.  Den første dag i den nye klasse gik godt, og juleafslutningen i klassen var også god. Vi har lavet konfekt herhjemme. I fredags var jeg til forfest før Fut hos en af pigerne. Jeg har købt en masse julegaver ind i år. Jeg har brugt meget tid på at julehygge allerede fra november.Vi var alle sammen inde i byen og se julelysende den anden dag.

Forrtsættes…