Et kæmpe chok

Mig og Cecilia havde været veninder i mange år. Der kom en pige imellem os, da vi i de mindre klasser var bedste veninder, men vi fandt sammen igen. Med hende har jeg også nogle af mine bedste minder. Vi gik førhen altid ture, var ved vandet, i parken, på cafe, ude at shoppe og spiste is. Vi hyggede os hjemme ved os begge to og også sammen med andre nogle gange. Vi kedede os aldrig sammen. Vi blev en af hinandens virkelig gode veninder, da vi fandt sammen igen, og hun var en af dem, som stadig ville snakke med mig.

Hun var endda også en af Louises bedste veninder. Jeg gik ud fra, at hun var en veninde, som man kunne regne med, siden hun stadig ville ses med mig. Jeg var sikker på, at hun ikke ville vende mig ryggen, så havde hun gjort det nu, når hun var veninder med alle dem, som var efter mig. Jeg var virkelig taknemmelig.

4/1 ? 2013

Kære dagbog

Det var en god jul og et godt nytår, men det kunne godt have været bedre Julenat skete der dog noget, som gav os alle sammen et kæmpe chok. Jeg sov hos min mor og bror julenat. Om morgenen vågnede jeg ved, at mors telefon ringede. Hun har den altid liggende ved sig, når der er højtider og fester, hvis der skulle ske noget. I år havde vi holdt jul hos farmor og farfar, og mormor og morfar havde været hos mors bror Henrik, hans kone Anja og deres tre børn. Mor satte sig brat op i sengen og så helt forkert ud, da hun tog telefonen, jeg kunne se, at der var noget helt galt. Det var Morfar, som var faldet ned af kældertrappen hos Anja og Henrik julenat.

Fortsættes…