Nyt liv blomstrer

Kæmper for helbredet

Endelig fik de blodet ud af mig efter 7 stik, det ville ikke løbe. Ja det lyder ikke så lækkert, men sådan er det nogle gange. Hvis jeg skal på sygeplejerskeskolen næste år nytter det heller ikke noget, at jeg er så sart. Jeg har vænnet mig til det efterhånden. Jeg skal tjekkes for gigt i halebenet, fordi jeg har fået mange smerter i mit haleben det sidste halve år. Det kan være på grund af alt det, jeg har gennemgået som spiseforstyrrelse og springhofter. Hvis man skal grine lidt, så er det godt nok et mærkeligt sted ja.

51056135723__BAB7C3C5-16B7-4012-97A6-EA6610A756C8

Jeg går og lader op til min anden hofteoperation på næste tirsdag. Det er lidt svært at få ro til at blive klar, når man har så mange andre ting. Jeg skal passe min skole og min sygehusbesøg i denne her uge, jeg har 4. Det er rigtig meget, når man er lidt nervøs og træt af de mange trælse rutiner. Men jeg synes det går meget godt, jeg har det bedre, end da jeg gik på vinterferie.

Min vægt er gået lidt ned efter den første operation, og der har ikke været overskud til at tage på igen. Inderst inde er jeg nok bange for, at jeg bliver som jeg ikke ønsker. Jeg kan jo ikke så meget, jeg er meget inaktiv lige nu. Heldigvis ved jeg med mig selv, at jeg ikke vil ryge tilbage i et dårligt mønster, og det sker heller ikke.  Man bliver bare træt af at skulle holde styr på det hele midt i reset.

Den her uge går ellers med at bruge tid sammen med min kæreste. Han er en stor  støtte for mig lige nu. Det er nogle gange rart at være sammen uden at skulle snakke om alt muligt alvorligt, det bare at glemme det hele er rigtig dejligt. Jeg ser frem til, at operationen går vel, og så skyder jeg den ellers væk indtil dagen. Det er et godt redskab jeg har fået, at jeg ikke skal bekymre mig om sådan noget. Det skal bare ske, når dagen kommer, så er der ingen vej udenom, når jeg ligger i sengen på Århus sygehus. Og jeg vil jo gerne være rask.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant eller undre dig over noget, så smid gerne en kommentar.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt liv blomstrer