Gode minder står også klart

Det er så skønt, når vi alle er samlet. Mor har bagt kage og boller, som hun altid gør. Hun sørger for mine venner og veninder hver dag. Louise og Cecilia har fået et mega grineflip. Anna spiser imens, at mig og Signe prøver at finde hoved og hale i det, som skulle være så morsomt. Anna kommer med en spydig kommentar, hun ved hvad, det går ud på, det som de griner af. Jeg kan høre, at det er noget med en dreng. ?Er du forelsket Louise?? spørger jeg, og hun bliver knaldrød i hovedet. Hun slipper ikke med et fnis, vi vil have en forklaring. ?Vi fortæller jo hinanden alt, så kom med det!? griner Signe. Louise vil ikke ud med noget, men vi kender hende. Efter 10 minutter eller måske mindre, er vi klar over, hvem det er.

Der går ikke en dag uden de piger, så keder jeg mig.

Sådan vil jeg gerne huske tilbage på tiden med mine veninder, som var mit et og alt for nogle år siden i dag. Nu står minderne stadig klart, men de er forfulgt af noget andet. Noget som bringer både tåre og mavepine frem hos mig og min familie.