De gode år

Et traume

Jeg læser lidt i dagbogen, sommeren er meget fredelig, som jeg også husker den. Minderne fra sommeren 2012 ligger fjernt, men de er der stadig. Det var dejligt vejr denne sommer.

Som altid lå alle mine veninder og mig på stranden konstant. Hvis vi ikke var ved stranden, var vi sammen hjemme eller i byen. Min nye kæreste blev flettet ind i mit daglige skema også, men han måtte finde sig i, at der også var veninder, som skulle plejes. Sommerferien var virkelig fantastisk, og jeg ønskede, at den ville vare evigt. Jeg ved ikke, om jeg har undladt at skrive om det kapitel i mit liv, som helst ikke skulle have eksisteret. Efter et par sider, når jeg til et punkt, hvor sommerferien slutter. Jeg læser videre indtil, at jeg må lægge bogen fra mig med tårer i øjnene. Nogle skrækkelige minder kommer tilbage, og andet jeg læser kan jeg slet ikke huske. Noget af det der står, virker som om, at det bare er en historie skrevet af en tilfældig pige ikke mig selv.  Heldigvis er der jo også gode sider, men det er svært at få styr på det hele. Jeg tror mit liv føles længere end det normalt burde i en alder af 17 år, det hele er næsten gået for hurtigt. Jeg har flere gange forsøgt at skrive om tiden, men hukommelsen har bremset mig. Nu har jeg mine dagbøger at gå ud fra. Jeg henter min computer, lægger mig på sofaen og begynder at skrive dagbogens indlæg ind i Word.

Nu er jeg klar, til at dele min historie med andre, de mørkeste år i mit liv skal afsløres en gang for alle, og dermed blive en ny begyndelse.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant eller undre dig over noget, så smid gerne en kommentar.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De gode år