Slæbt til lægen

• DAY Birger et Mikkelsen

I en lang periode skrev jeg ikke i min dagbog. Der var intet godt at skrive, og jeg tænkte ikke på det. I mellemtiden havde min mor grebet ind og indset, at jeg havde brug for hjælp. Hun tvang mig med til lægen, hvor hun havde fået en tid. Hun fortalte mig først, at jeg skulle til lægen på dagen, så vi ikke kunne nå at diskutere så meget om det. Jeg ville nemlig ikke til lægen, og det vidste hun godt. Jeg kunne ikke selv se, at det var nødvendigt, og jeg lyttede ikke, når mine forældre sagde, at jeg spiste for lidt. Mod min vilje kom jeg afsted.
Lægen havde sagt, at jeg vejede for lidt, og jeg skulle sørge for at tage på igen. Vi snakkede sammen, og jeg sagde, at jeg var helt klar over det, men at jeg bare ikke havde haft det godt. Det forstod han udmærket, da jeg fortalte ham, hvad der skete i skolen. Jeg aftalte med min mor, at vi skulle finde noget lækkert mad, så jeg havde mere lyst til at spise trods strabadserne. Da jeg gik ud fra lægen, var jeg indstillet på at tage på igen.  Vi handlede sammen og købte en masse lækkert. Da jeg kom hjem havde jeg ikke lyst til noget af det, som vi havde købt. Jeg spiste ikke mere trods lægebesøget. Jeg sagde måske til min mor, at jeg spiste, men det gjorde jeg ikke. Jeg fik penge med til kantinen, og købte noget, men det var rent salat uden dressing.

Med hensyn til min kæreste slog jeg op. Jeg kunne mærke på mig selv, at jeg ikke havde de rigtige følelser for ham. Inderst inde havde jeg ikke turde slå op før, fordi jeg ikke ville miste ham som den fantastiske ven, han var. Jeg havde virkelig brug for min bedste ven.

Fortsættes…